Hvad er babyterapi.dk

Babyterapi er et supplement til den lokale sundhedsplejerske.

Vi oplever ofte forældre, der føler sig hjælpeløse i forhold til den rådgivning, der er til rådighed kort tid efter fødslen.

Denne hjælpeløshed opstår især, hvis man oplever, at barnet er utilfreds, måske i forbindelse med kolik.

Lægerne/sundhedsplejerskerne er ofte af den overbevisning, at der ikke er nogen forklaring på, hvorfor børnene reagerer med kolik-smerter, men mener, at forældre må afvente en periode, så vil dette forsvinde. Begrundelsen er tit et umodent tarmsystem, der løser sig selv med tiden.

 

Det er vanskeligt som forældre til en nyfødt at aflæse dem i forhold til, hvorfor de har smerter. Dette er ikke kun for førstegangs- forældre, men også 3-4 gangs forældre. Det er nemlig sådan, at når et barn har en dysfunktion fra fødslen og er i smerte, kan det reagere ved at lukke sig inde i sig selv og ikke agere normalt i forhold til mad, søvn og omsorg.

Man kan opleve, at de enten spiser for meget eller for lidt, sover for meget eller for lidt. Dette er enormt frustrerende for både barn og forældre.

 

Lige så hurtigt som en ond cirkel er opstået, lige så hurtigt kan den brydes. Det vil vi gerne hjælpe jer med. Vi kommer hjem til jer, hvor barnet er trygt. Dette er det optimale for en vellykket behandling.

 

Alle vores behandlere er oplært af Kropsterapeut Jannie Arvad, som har praktiseret kropsterapi siden 1997.  Siden 2004 har Jannie Arvad specialiseret sig inden for børn. Det er hendes erfaring, som ligger til grund for denne unikke behandlingsform ”babyterapi”, som primært er sammensat af massage, Kranio-sakral terapi, spændbarnsterapi samt zoneterapi.

 

Vi vil have fokus på hele familien, lige fra starten af graviditeten til i dag, så vi ikke overser faktorer, som kan være årsagen til barnets problem. Vi behandler, giver gode råd til selvhjælp og ikke mindst kigger vi på, om de daglige rutiner passer godt til barnet. Hvis barnet har dysfunktioner, som giver amningen problemer, instruerer vi i alternative former for amme-stillinger, som tilgodeser barnet.

 

Ønskes denne professionelle rådgivning og hjælp til at give barnet en god start på livet, så kontakt den lokale babyterapeut. Hjælpen er inden for rækkevidde, og vi kommer ud så hurtigt som muligt.